UBVA Symposium 2015. Forskningsfrihed, undervisningsfrihed og ytringsfrihed

Undervisnings- og forskningsfrihed er grundpiller i et demokratisk samfund. Men selvom vi værner om dem, er de under pres fra forskellige sider.

Der er blandt andet en række uddannelsesinstitutioner, der kræver at få ophavsretten til lærernes undervisningsmateriale. Institutionerne henviser bl.a. til, at det er nødvendigt, hvis ikke ophavsretten skal spænde ben for videndeling. Indtil nu har rettighederne tilhørt lærerne, der bl.a. har kunnet bruge materialet i lærebøger. Det har muliggjort et blomstrende marked for lærebogslitteratur på dansk. Vil det fortsætte i de kommende år? Og er det rigtigt, at videndeling kræver, at uddannelsesinstitutionerne får alle rettigheder?

Forskningsfriheden og forskernes frihed til at formidle deres forskning er heller ikke uindskrænket. De indskrænkes både af kontrakter, juridiske regler og moralske forestillinger. Det er der mange forskere, der har erfaret efterhånden. Flere vil erfare det i fremtiden.

 

·         Kan uddannelsesinstitutioner overtage ophavsretten til lærernes undervisning?

·         Kan universiteter sælge ud af de ansattes forskningsfrihed?

·         Skal man som forsker finde sig i at få mundkurv på?

·         Og hvad kan man tillade sig at sige og mene som forsker, herunder i medierne?

 

Det og meget mere blev diskuteret på UBVAs symposium ”Forskningsfrihed, undervisningsfrihed, ytringsfrihed” den 5. november 2015.

Se symposiet som web-tv her på siden sammen med interviews med nogle af dem, der var med.

God fornøjelse.